* 15. juni gav Københavns Kommune tilladelse til udvidede arbejdstider på otte af hovedstadens 21 metrobyggepladser. Påbuddene efter Miljøbeskyttelseslovens paragraf 42 regulerer, hvor længe arbejdet må fortsætte på den enkelte byggeplads, og hvor meget det må støje.
- Københavns Kommune vurderede oprindeligt, at klager over de nye arbejdstider ikke skulle have opsættende virkning.
* 31. juli slog Natur- og Miljøklagenævnet imidlertid fast, at en klage over påbuddet for Marmorkirken skulle have opsættende virkning, og at det gamle påbud og arbejdstider i stedet gælder, indtil klagen er afgjort.
* De udvidede arbejdstider blev ophævet for byggepladsen ved Marmorkirken med det samme. Efterfølgende blev aften- og natarbejdet også stoppet på byggepladserne ved Øster Søgade, Gammel Strand, Hovedbanegården og Sønder Boulevard efter klager. Der er også klaget over tunnelarbejdspladsen i Nørrebroparken.
* Da byggepladsen her adskiller sig markant fra de øvrige, har Københavns Kommune allerede sendt klagen videre til Natur- Miljøklagenævnet med en anbefaling om, at der fortsat må arbejdes i døgndrift med tunnelboringen, mens nævnet behandler klagen.
Kilde: Københavns Kommune
/ritzau/