Europas højeste vulkan er vågen og aktiv, men den udgør indtil videre ingen fare, hvis man blot holder sig på afstand.
Etna er en yderst aktiv vulkan i disse dage.
I weekenden gik den i udbrud igen, og det er trettende gang i 2013, at forskerne registrerer aktivitet på Europas højeste vulkan.
Det over tre kilometer høje Mount Etna ligger på øen Sicilien, og beboerne er mere eller mindre vant til, at deres varme nabo sender røgsignaler til dem. Og der er da heller ingen risiko for mennesker denne omgang, forsikrer eksperterne.
Der ligger flere huse og landsbyer inden for få kilometers radius, men det er oftere flytrafikken, der kan have problemer med røg og aske fra Etna.