Det schweiziske erhvervsliv frygter, at landet ender i en krise tilsvarende den danske Muhammed-krise. Det sker efter det schweiziske folk har stemt for et forbud mod minareter.
Afstemningen betyder, at tårnene ikke kan opføres på moskeer, og det får erhvervslivet til at frygte for reaktionen i den muslimske verden. Det skriver Wall Street Journal.
Store verdensomspændende virksomheder med hovedsæde i Schweiz appellerer derfor til den schweiziske regering om at begrænse skadernes omfang.
Men der ser allerede nu ud til, at det bliver svært. Muslimske landes repræsentanter har nemlig taler i vrede vendinger, og kalder afstemningen en fornærmelse mod muslimer.
Den Schweiziske fødevaregigant Nestlé har hele 50 fabrikker i den muslimske verden og er verdens største producent af halal-mad.