Sædsmugleri ændrer ikke fængselsregler

Der bliver ikke ændret på reglerne for, hvad de indsatte kan sende ud af fængslet, siger fængselsinspektør.
Sagen om sædsmugleriet vil ikke få indflydelse på den dom, der er sat til at falde over Amagermanden d. 22. december. Han er allerede kendt skyldig i seks voldtægter og to drab.
Sagen om sædsmugleriet vil ikke få indflydelse på den dom, der er sat til at falde over Amagermanden d. 22. december. Han er allerede kendt skyldig i seks voldtægter og to drab. Foto: Kristian Linnemann/POLFOTO/Arkiv / POLFOTO

Der bliver ikke ændret på reglerne for, hvad de indsatte kan sende ud af fængslet. Heller ikke selvom det angiveligt lykkes Amagermanden at smugle sæd ud af fængslet.

Det skriver Politiken.

Det siger Peter Vesterheden, der er fængselsinspektør i Københavns Fængsler, herunder hører Vestre Fængsel, hvor Amagermanden sidder.

Brevudvekslingen kan ske, da Amagermanden sidder i frivillig isolation, der betyder, at han i princippet godt kan deltage i fællesaktiviteter.

"En person i frivillig isolation kan i princippet godt have fællesskabsaktiviteter med en, der ikke har brevkontrol. På den måde kan man få en til at sende noget for sig. Indsatte er hjælpsomme over for hinanden, og det kan vi ikke altid gennemskue", siger Peter Vesterhaven :

Han vil dog ikke udtale sig om den konkrete sag.

Amagermanden har angiveligt forsøgt at smugle sæd ud fra fængslet til en medgerningsmand, der efterfølgende skulle overfalde en tilfældig kvinde og placere dna'et på hende.

Hensigten var angiveligt, at der i så fald ville blive skabt usikkerhed om amagermandens skyld i de mange forbrydelser, hvis identisk dna dukkede op i forbindelse med en ny forbrydelse. Det ville desuden underbygge Amagermandens egen forklaring fra retten, som lyder på, at der findes en med samme dna som ham selv.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.