Sygemeldte med stress og depression har svært ved at vende tilbage til deres gamle arbejde.
Det skyldes, at virksomhederne ikke sætter tilstrækkelig ressourcer af til opgaven. Men det skyldes også, at de sygemeldte er så opsatte på at vise deres værd, at de kører for hårdt på i starten.
Sådan siger psykolog og stressforsker ved Københavns Universitet, Malene Friis Andersen, der netop har forsvaret sin ph.d. om, hvordan sygemeldte med stress og depression oplever processen med at vende tilbage til arbejdet.
Ifølge hende har mange arbejdspladser i dag en plan for, hvordan stressramte skal vende tilbage. Problemet er bare, at man i mange virksomheder glemmer, at det er en ressourcekrævende arbejdsopgave at støtte den sygemeldte i starten.
- Man kører videre med samme produktivitetsmål og samme resultatkontrakt for afdelingen upåvirket af, at der har været sygdom. Uden ekstra ressourcer er det svært for ledere og kolleger, selv med en god vilje, at tilbyde den tilbagevendte en tilstrækkelig støtte, siger Malene Friis Andersen til Newspaq.
Hun har fulgt 17 sygemeldte med stress og depression over godt otte måneder og har desuden gennemgået eksisterende dansk og udenlandsk forskning på området.
Udover for få ressourcer er det en barriere for et succesfuldt comeback til arbejdspladsen, at stress er forbundet med skyld, skam og identitetstab. Mange stressramte er så opsatte på at bevise deres værd efter en sygemelding, at de kommer til at overbelaste sig selv igen.
- De vil genvinde deres gamle identitet. Derfor kan de komme til at overskride deres egne grænser og faktisk gøre mere eller arbejde flere timer, end der er lagt op til i tilbage-til-arbejdet-planen for at bevise, at de stadig er kompetente, ressourcestærke medarbejdere, siger hun.
Derfor anbefaler Malene Friis Andersen, at udvalgte kolleger får tildelt ekstra tid til at støtte tilbagevendte medarbejdere.
- Forskning viser, at en mentorordning kan være en god idé eller såkaldt skyggearbejde, hvor den sygemeldte deles om ansvaret med en kollega i den første periode.
Malene Friis Andersen fortæller, at én af hendes interviewpersoner som sygeplejerske var bange for ikke at dosere de rigtige medikamenter i de rigtige doser lige efter at være vendt tilbage. Derfor lavede hans arbejdsgiver en skyggeordning, så en kollega efter aftale lige tjekkede, at det blev gjort rigtigt.
Risikoen for gensygemeldinger er stor, viser forskning. Helt op til 20-30 procent inden for en syv måneders periode. Samtidig kan det tage helt op til et år, før den sygemeldte er tilbage på 100 procent efter stress og depression.
Privatpraktiserende stresscoach Lene Marie Jensen bekræfter, at mange stressramte er yderst sårbare efter en sygemelding.
- De fleste kommer hurtigt tilbage i følelsen af, at de skal bevise deres værd. De skal performe, ellers er de i fare for at blive fyret. Ekstra svært er det, hvis stress ikke er en anerkendt tilstand på arbejdspladsen. Så føler den stressramte, at de bliver kigget på som én, der har pjækket, siger hun til Newspaq.
Lene Marie Jensen tager som coach ofte med sine klienter ud på arbejdspladsen for at få lavet en plan for deres tilbagevenden til jobbet og eventuelt en general stresspolitik. Hun mener, virksomheder generelt er mere opmærksomme på stress end tidligere.
- Jeg ser en positiv udvikling, men ofte handler det om penge. Mange virksomheder vågner først op, når de er blevet presset nok på pengepungen og har haft stresstilfælde nummer 10. Heldigvis er der også ved at dukke såkaldte hjerteledere op, der måske selv har haft stress og som sætter forebyggende ind ud af fra et ønske om at skabe mere glæde og et bedre arbejdsmiljø, siger hun.
430.000 danskere har alvorlige stress-symptomer hver dag. Stress koster hvert år samfundet godt 14 milliarder kroner i form af sygefravær mv.
Gode råd når man vender tilbage efter en sygemelding:
1. Lav en detaljeret tilbage-til-arbejde-plan.
2. Vær åben om din stress og accepter, at du har været syg og ikke kan arbejde 100 procent i starten.
3. Lav en mentorordning, hvor en kollega har særligt ansvar for den tilbagevendtes faglige og sociale velbefindende.
4. Sørg for skyggeordning og delt ansvar, så den tilbagevendte aldrig står helt alene med ansvaret for arbejdsopgaver i starten.
5. Del arbejdsopgaverne op i røde, gule og grønne opgaver, så man får sorteret i, hvilke arbejdsopgaver man bare ikke skal tilbage til.
Newspaq