Står du ofte i supermarkedets frugt- og grøntafdeling og overvejer, hvilke frugter og grøntsager du skal vælge?
Så får du svaret her. Preben Vestergaard Hansen, der er kandidat i human ernæring og underviser på professionshøjskolen Metropol, giver dig gode råd til, hvordan du får mest ud af dine grøntsager, og der venter sig flere overraskelser.
Hvis du har hørt, at nogle grøntsager skulle være sundere end andre, så er det forkert. Det kan nemlig ikke dokumenteres, at æbler skulle være sundere end pærer eller at blomkål er bedre end broccoli. Til gengæld kan du være sikker på, at du bliver sundere og mindsker risikoen for en række sygdomme, hvis du propper flere frugter og grøntsager i munden. Frugter og grøntsager indeholder nemlig antioxidanter, der beskytter immunforsvaret.
- Når du spiser frugt og grønt, så nedsætter du risikoen for hjerte-kar-sygdomme, slagtilfælde og forhøjet blodtryk. Samtidig nedsætter det også risikoen for kræft i tyk- og endetarmen, og der er stor sandsynlighed for, at det kan nedsætte risikoen for andre kræftformer som kræft i spiserøret og mavesækken, siger Preben Vestergaard Hansen til Ritzau Fokus.
Der er derfor god grund til at snuppe et æble eller en gulerod ekstra. Den officielle anbefaling er, at du skal spise 600 gram frugt og grønt om dagen - gerne 300 gram af hver. Halvdelen af grøntsagerne skal gerne være grove grøntsager som gulerødder, rødbeder, kål, broccoli, rosenkål, blomkål og persillerod.
- De grove grøntsager har et højere fiberindhold, og derfor mætter de bedre end de fine grøntsager som eksempelvis tomater og agurk, hvor en stor del af grøntsagen består af vand. Der er ingen, der kan spise sig mæt i agurk, men det kan man sagtens i broccoli. Grove grøntsager er derfor bedst, hvis man vil tabe sig, siger Preben Vestergaard Hansen.
Sukkerindholdet i frugter kan dog være meget forskelligt. Ofte indeholder søde frugter som bananer, kirsebær og ananas meget frugtsukker, mens kiwi, hindbær, jordbær og blommer indeholder meget lidt. Nogle frugter og grøntsager som kiwi, citron, broccoli og blomkål indeholder også mere C-vitamin, som er vigtigt for kroppen immunforsvar. Alligevel kan man ikke sige, at de er sundere end andet frugt og grønt.
- Selvom nogle frugter indeholder mere C-vitamin, så betyder det ikke, at de nødvendigvis er sundere end andre. Det er nemlig vigtigt, at man også spiser varieret, når det kommer til grøntsager. Man opnår nemlig ikke den samme gode effekt, hvis man kun spiser æbler eller broccoli, siger Preben Vestergaard Hansen.
Nogle af de gavnlige sundhedseffekter kan dog også forsvinde fra grøntsager og frugter, hvis du ikke ved, hvordan og hvornår du skal spise dem. Preben Vestergaard Hansen anbefaler, at man følger kostrådet "Spis frugt og mange grøntsager" helt bogstaveligt. Selvom smoothies og juice er populært, så fraråder han, at man drikker frugt og grønt, fordi mange af de gode egenskaber går til spilde i blenderen.
- Det har en højere næringsværdi, hvis du spiser det frem for at drikke det, og det giver heller ikke den samme mæthedsfornemmelse, når du drikker frugten eller grøntsagerne. De mister antioxidanter, der er meget følsomme over for lys og is. Det er derfor en god idé, at man ikke bearbejder frugt og grønt for meget, siger han.
Han vil også aflive myten om, at frosne grøntsager er usunde. Faktisk har det vist sig, at frosne grøntsager er mindst ligeså sunde som friske, så der er ingen grund til, at holde sig væk fra frysedisken. Samtidig er næringsværdien højest, når grøntsager og frugter er helt modne. Derfor anbefaler man, at man holder sig til årstidens frugt og grønt, der både er rige på næringsstoffer og gode ved pengepungen.
Fakta: Her er juni måneds frugt og grønt:
- Jordbær
- Rabarber
- Blomkål
- Broccoli
- Ærter
- Kinakål
- Icebergsalat
- Spidskål
- Squash
- Spinat
- Radiser
/ritzau/FOKUS