Både Socialdemokratiet og SF anklager regeringen for at favorisere fri- og privatskoler med den aftale om finanslov, der blev indgået fredag aften.
Her hæves tilskuddet, den såkaldte koblingsprocent, til 76 procent af det, en gennemsnitlig folkeskoleelev koster.
- Det viser med al tydelighed, at vi har en regering, der prioriterer de få og privilegerede frem for at bruge pengene på vores fælles folkeskole, siger undervisningsordfører Annette Lind (S).
- Det her handler om ideologi og om, at man vil de få frem for de mange. Det synes jeg er problematisk, siger hun.
- Vi synes tilskuddet er alt for højt. Og vi vil gerne sætte det ned igen til 71 procent og i stedet bruge pengene på folkeskolen.
Det er ikke første gang, den borgerlige regering hæver støtten til de frie grundskoler, som fri- og privatskoler officielt hedder. I perioden 1995-2010 lå koblingsprocenten på 75, men i årene derefter blev den skåret til 71.
Men i de to seneste finanslove, der er indgået med Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister, er tilskuddet igen sat op til 75 procent.
Og næste år ryger det op på 76 procent, det højeste niveau i den tid, det nuværende tilskudssystem har eksisteret.
- Det er meget bekymrende, at man igen og igen favoriserer privatskolerne over folkeskolerne, siger Jacob Mark, undervisningsordfører for SF.
- I folkeskolen ser vi, at klassestørrelserne stiger, at der ikke er tid nok til forberedelse, og at der ikke er ressourcer nok. Og alligevel er der i denne her regerings tid blevet sparet på folkeskolerne.
Han anerkender, at nogle friskoler udfylder en vigtig rolle. Blandt andet i mindre landsbyer, hvor den lokale folkeskole er lukket.
- Der er mange friskoler, der gør et fantastisk arbejde og tager socialt ansvar, siger han.
- Men der er også mange privatskoler, der ligger i storbyerne og ikke mangler elever og er med til at gøre, at der bliver et A- og et B-hold i vores skolevæsen.
- Så jeg så faktisk gerne, at man prioriterede friskolerne i yderområderne op og privatskolerne i storbyerne ned. Og grundlæggende mener jeg bare, at man skal prioritere folkeskolen, siger Jacob Mark.
/ritzau/