Undervisningsminister Merete Riisager (LA) udviser mistro og disrespekt for den gymnasiereform, som hun ellers skal stå i spidsen for. Og som et bredt flertal blev enige om for lidt mere end et år siden.
Sådan lyder der fra Socialdemokratiets undervisningsordfører, Annette Lind, efter at Riisager sammen med uddannelsesminister Søren Pind (V) har bebudet, at gymnasieelevernes kompetencer skal undersøges nærmere.
De to ministre udtaler sig i et interview med Berlingske, hvor de begge udtrykker bekymring over det faglige niveau i gymnasiet.
Riisager siger blandt andet:
- Det skader hele vores uddannelsessystem, for unge bringer niveauet med sig til universiteterne.
- Og det rammer os som samfund, hvis vi accepterer uddannelser, der ikke kvalificerer til det højeste boglige niveau, for så dyrker vi ikke det svære, det sublime og det vanskelig, siger undervisningsministeren til Berlingske.
Men det er efter Annette Linds mening en gammeldags opfattelse af faglighed, ministeren giver udtryk for.
- Hun er skeptisk over for den reform, vi har lavet, som jo netop giver stærkere faglighed, siger Annette Lind.
- Hun er mistroisk over for det, der er intentionen i reformen. Og det er jo netop øget faglighed, der var intentionen. Man skal have langt mere tiltro til det mål, vi har sat og til lærerne i det hele taget.
SF's undervisningsordfører, Jacob Mark, mener, at de to ministre opfører sig som "varmluftsballoner".
- De snakker hele tiden om højere faglighed og dannelse. Men på den anden side skærer de ned på uddannelserne, siger han.
- Deres politik fører til, at der skal ansættes 1000 færre lærere. Og det vil naturligvis betyde, at fagligheden svækkes.
Konkret vil Riisager og Pind have et panel af repræsentanter fra såvel gymnasierne som de videregående uddannelser til at vurdere studenternes kompetencer.
Det er der ikke som sådan noget i vejen med, medgiver Jacob Mark.
Men hvis fagligheden skal forbedres i gymnasierne, er der brug for at give lærerne tid til at forberede sig, og give eleverne tid sammen med lærerne, mener han.
- Det er at vise mistro til de mennesker, der skal gennemføre gymnasiereformen i virkeligheden, siger Jacob Mark.
- Og jeg synes faktisk også, at det er dårlig ledelse, at her et år efter, at man har vedtaget en ny reform, siger man, at man egentlig ikke tror på det, man selv implementerer.
/ritzau/