Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, afviser spekulationer om, at russerne skulle have gang i forhandlinger med Syrien om præsident Bashar al-Assads afgang.
- Vi forhandler ikke med nogen om Assads skæbne, siger Lavrov ifølge nyhedsbureauet Itar-Tass.
- Alle forsøg på at præsentere situationen anderledes er temmelig langt ude, selv for diplomatiet i de lande, der er kendt for at stræbe efter at fordreje fakta til deres egen fordel, konstaterer den russiske udenrigsminister.
Han beskylder samtidig de lande, der kritiserer Rusland og Kina for deres veto mod en Syrien-resolution i FN's Sikkerhedsråd, for at være "uærlige".
/ritzau/Reuters