Rosenkrantz-Theil vil have alle unge i uddannelse eller job
Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) vil have bragt antallet af unge uden for uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet markant ned. (Arkivfoto) (Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix)
Børne- og undervisningsministeren vil give alle unge en ordentligt start på voksentilværelsen.

Over 45.000 unge i alderen 15-24 år var sidste år hverken tilknyttet uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Antallet faldt med cirka 500 personer fra 2017 til 2018.

Selv om udviklingen går i den rigtige retning, er tallet alt for højt, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Vi vil rigtig gerne videre med denne gruppe og helmer simpelthen ikke, før vi er kommet i mål.

- Alle unge har ret til at få en ordentlig start på voksentilværelsen. Det indbefatter, at man har mere uddannelse end bare årene i folkeskolen, siger hun.

Til formålet med at få de unge ind på en uddannelse eller ud på arbejdsmarkedet blev der i 2017 indgået en politisk aftale med støtte fra alle partier i Folketinget.

Aftalen betød, at der blev oprettet en ny Forberedende Grunduddannelse (FGU), der varer i op til to år.

Den nye ordning trådte i kraft 1. august i år, og med ordningen fulgte en række målsætninger.

I 2030 skal mindst 90 procent af de 25-årige have gennemført en ungdomsuddannelse.

Samme år skal andelen af unge op til 25 år, som ikke har tilknytning til uddannelse eller arbejdsmarkedet, være halveret. Det skal bringes ned fra 7 procent i 2016 til 3,5 procent i 2030.

- Jeg er egentlig ret fortrøstningsfuld om, at vi kan komme i mål med målsætningerne, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

Hun stiller dog selv spørgsmål til, om målsætningerne er ambitiøse nok.

- Vi skal vælge at se det i det perspektiv, at vi gerne vil have alle med. Det er fint at have lavet den målsætning, men altså: 45.000, det tal skal halveres, så har vi stadig over 20.000 stående udenfor. Det synes jeg er mange.

- Det er mange, og det er frygteligt for de unge, fordi de kommer til at leve nogle liv, hvor andre det meste af tiden bestemmer, hvad deres liv skal indeholde.

- Det kan de ikke være tjent med, og vi har som samfund brug for, at de bliver en del af vores arbejdsmarked, fordi vi mangler arbejdskraft, siger Pernille Rosenkrantz-Theil.

/ritzau/

via Listen To News