De 60-70 irakere, der på tredje måned opholder sig i Brorsons kirke i København skal i følge Birthe Rønn Hornbech (V) sendes tilbage.
"Regeringens politik overfor afviste asylsøgere ligger helt fast. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at afviste asylsøgere skal sendes tilbage."
Det skriver Birthe Rønn Hornbech i en skriftlig kommentar til Pia Kjærsgaard (DF).
Integrationsministeren påpeger desuden, at hun efter regeringens aftale om hjemsendelserne af irakerne, gav politiet besked om at iværksætte udsendelserne.
Dansk Folkeparti kræver, at irakerne anholdes og beder desuden ministeren om at gennemføre en efterforskning over de irakere, der efterfølgende er gået under jorden.
Pia Kjærsgaard ønsker, at irakerne i første omgang sendes til lejre i Irak, hvor de skal befinde sig indtil alt papirarbejdet er gået i orden. Det afslag er dog blevet afvist af både V og K.
Præsten i Brorsons Kirke i København, Per Ramsdal, har appelleret til politikerne om at give de afviste asylsøgere i kirken asyl.