Rockkoryfæ laver reklame og betaler skattefar

D-A-D-frontmand Jesper Binzer har lavet en reklame for PFA Pension og har tjent penge nok til at betale skattegælden.
Jesper Binzer har brugt pengene fra sin pensionsreklame til at betale skattegæld.
Jesper Binzer har brugt pengene fra sin pensionsreklame til at betale skattegæld. Foto: Foto: Jacob Dinesen

Det er vel de færreste, der med gæld til store grumme skattefar, ikke ville tage imod en mulighed for lidt hurtige penge og få det ud af verden.

Det er i hvert fald, hvad D-A-D-forsanger Jesper Binzer har gjort, skriver Ekstra Bladet. Sammen med Sofie Gråbøl optræder han i en række reklamer for pensionsselskabet PFA.

"Jeg skal også bidrage. Man skal betale enhver sit, og det har jeg gjort med den reklame. Det gjorde mig i stand til at betale, hvad jeg skyldte," siger han til Ekstra Bladet, men vil ikke fortælle, hvor meget han har tjent.

"Det må jeg ikke sige, men det var dejligt. Det gik lige op med min skattegæld. Nu er jeg helt fri økonomisk," siger han.

Adspurgt, hvor rock'n'roll det er at reklamere for pensioner, har han ingen betænkeligheder.

"Der er ikke noget at udsætte på det. Jeg har nået den alder, hvor jeg er skaffedyr, og det er i høj grad rock'n'roll at passe på familien," lyder det.

Kilde: EB

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.