Supermarkederne gør det. Tøjbutikkerne gør det. Og nu er møbelkæderne også begyndt at gøre det.
Flere og flere butikker bruger dufte for at markedsføre deres produkter, og det kan få store konsekvenser for de butiksansatte.
Ifølge Arbejdstilsynet risikerer de ansatte i en butik, der bruger duft-branding, at få allergiske reaktioner og med tiden at udvikle allergi.
"Brugen af dufte i butikker er et nyt og voksende fænomen herhjemme. Derfor er vi lige nu ved at udvikle en praksis på området. Vi er meget opmærksomme på duftene, fordi de kan være sundhedsskadelige," siger Helle Stenbro, der er tilsynschef.
Overfølsomme får influenza-symptomer
Susanne Hemdorff er en af dem, der ved, hvor uudholdelige duftene kan være. Hun er - som 17.000 andre danskere - overfølsom over for dufte og kemikalier i luften.
Hun er også formand for patientforeningen for duft- og kemikalie-overfølsomme.
"Hvis jeg går ind i en butik, der sprøjter duftstoffer ud i rummet, oplever jeg øjeblikkeligt et ubehag. Jeg får svært ved at trække vejret, og mine slimhinder i næse og øjne bliver irriterede," fortæller hun og forsætter:
"Hvis duften hænger tungt i luften, får jeg influenzasymptomer som hovedpine, træthed og muskelsmerter, der kan vare i flere dage."
Lugten af skyllemiddel
I tøjkæden Kaufmanns 11 pigebutikker, der sælger tøj til unge kvinder, kender de ansatte også til problemet.
"Vi har små to års erfaring med at bruge dufte i butikkerne. Hvert 15. sekund sprayer maskiner i butikkerne essentielle olier ud i luften. Tidligere brugte vi en kraftig duft, men det stoppede vi med, fordi de ansatte klagede over hovedpine," siger Trine Knudsen, der er visuel merchandiser i tøjkæden.
Hun fortæller, at kunder også klager over duften, men ifølge Trine Knudsen er det et fåtal. Derfor har kæden heller ingen planer om at ændre markedsførings-strategi.
"Hvis man vil sælge noget i dag, er det vigtigt at være anderledes. Vores friske duft, der lugter rent lidt lige som skyllemiddel, betyder, at vi skiller os ud," fortæller den visuelle merchandiser.
Bolia dufter også
Møbelkæden Bolia, der har cirka 250 ansatte, bruger dufte i hver eneste af kædens 25 butikker. Også her har butikscheferne haft startproblemer.
"I starten var der delte meninger om duften. Nogle sagde, at den var fed, mens andre sagde, at den var for meget. Vi har lyttet til feedbacken fra vores medarbejdere og har derfor tilrettet doseringen, så den nu matcher den enkelte butik," forklarer Lars Lyse Hansen, der er kædens direktør.
Ifølge chefen er koncernen meget omhyggelig med, at duften, der er udviklet på spor af blandt andet lavendel og sandalwood, ikke generer de ansatte.
"Det vigtigste er naturligvis medarbejdernes sundhed. Derfor har vi sikret os, at duften er uskadelig, allergi-testet og lever op til EUs regler."
"Der er dog altid en risiko for allergi eller overfølsomhed på de fleste arbejdspladser, men det er klart, at vi ikke pinedød skal have duft i en butik, hvis en eller flere medarbejdere bliver syge af at indånde den," lover Lars Lyse Hansen.
Kan være kræftfremkaldende
Peder Wolkoff, der er professor ved Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, forsker i blandt andet indeklima-kemi.
Ifølge ham er duftene i sig selv næppe skadelige, hvis de bliver sprøjtet ud i små mængder, men det afhænger af butikkens indeklima.
"Nogle stoffer kan reagere med ozon og danne stoffet formaldehyd. Det er spekulation fra min side, men det er ikke usandsynligt," siger professoren.
Formaldehyd er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Den giftige gasart, der bl.a. bruges til konservering og som bakteriedræber, er kræftfremkaldende.
Ikke nødvendigt for at sælge sofa
Selvom Arbejdstilsynet ikke i øjeblikket har en praksis, kontrollerer myndighederne allerede nu, om brugen af dufte forpester de ansattes arbejdsmiljø.
Hvis duftstofferne er farlige, vil arbejdsgiveren få besked på at bringe forholdene i orden. Sker det ikke, kan det som yderste konsekvens ende med en politianmeldelse.
"Når vi i fremtiden tager på tilsyn for at sikre, at butikkernes arbejdsmiljø er i orden, vil vi selvfølgelig kigge på, om duftene er sundhedsskadelige, og om de er nødvendige. Der er jo forskel på at drive en parfumebutik og for eksempel en tøj- eller en møbelbutik," siger tilsynschef, Helle Stenbro, og tilføjer:
"Det er jo ikke tvingende nødvendigt at sprøjte dufte ud over ansatte og kunder for at sælge en sofa."
Obligatorisk duft-politik
Susanne Hemdorff, der er formand for patientforeningen for duft- og kemikalie-overfølsomme, håber, at politikerne vil gøre noget for at gøre livet lettere for duft-sensitive som hende.
"Den øgede brug af dufte er skidt nyt for vores medlemmer. Den forhindrer nogle af dem i at gå på arbejde, og det er ikke i orden. Derfor håber vi, at politikerne vil gøre duft-politikker obligatoriske i det mindste på offentlige arbejdspladser," lyder det.
"Når jeg er ude at handle, må jeg holde mig for næsen, når jeg går igennem afdelinger med for eksempel vaskemidler på hylderne. Nogle steder kan det være så grelt, at jeg må have en lille kulfiltermaske på," siger Susanne Hemdorff.
Så vidt foreningen ved, har kun tre offentlige institutioner en egentlig duftpolitik.
Vil du vide mere
Klik på linket herunder, hvis du vil vide mere om overfølsomhed over for duft og kemikalier.
MCS Videncenter
Videnscenter for Duft- og Kemikalie-overfølsomhed har en telefonrådgivning, der er åben hver tirsdag fra 09.00 til 14.00.
Nummeret er 39 97 84 55.