Der kan ske voldelige sammenstød i de kriminelle miljøer i Århus, det vurderer politiet, der nu varsler visitationszoner i store dele af byen.
Visitationszonen indføres mandag. Årsagen er en retssag, hvor en sag om vold skal stå.
"I forbindelse med en igangværende retssag i Vestre Landsrets lokaler på Åboulevarden, er nogle personer fra rockermiljøet således tiltalt for at have begået grov vold mod en person fra en anden gruppering," oplyser Østjyllands Politi.
Visitationszonen omfatter et område afgrænset af Åboulevarden - Skolegade - Kannikegade - Fiskergade - Mindebrogade - Mindegade - Fredens Torv - Fisker Gyde - Harald Skovbys Gade - Europaplads - Skt. Clemens Stræde - Posthussmøgen - Immervad og tilbage til Åboulevarden inklusive de nævnte gader. Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.