Efter 40 år i Hollywood bliver Ringenes Herre-troldmanden Ian McKellen hædret for sin præstation.
I onsdags, i forbindelse med filmfestivalen i Spanien, modtog skuespilleren Donostia-prisen, som hvert år går til en stor filmpersonlighed. Det skriver femalefirst.co.uk.
Ian McKellen blev valgt på grund af sit talent og alsidighed.
Den 71-årige stjerne modtog stolt prisen og fortalte publikum, at han var meget taknemmelig for anerkendelsen, da det ikke kun er en pris for en rolle, men for en hel karriere.
McKellen afslørede også, at hans favoritrolle var som troldmanden Gandalf i Ringenes Herre. Eventyret om ringen fortsætter snart i filmen 'Hobitten', hvor skuespilleren endnu engang medvirker.
Blandt de andre skuespillere, der også har modtaget den eftertragtede pris, findes Robert De Niro, Meryl Streep, Richard Gere og Woody Allen.