Ringenes Herre-filmene blev for nylig vist i en af Londons biografer, hvor Ian McKellen, der spiller Gandalf, var mødt op for at præsentere filmene og løfte sløret for næste filmprojekt om Hobitten.
Ian McKellen kunne fortælle, at der venter to film om Hobitten, hvor han vender tilbage i rollen som Gandalf. Derudover blev det også bekræftet, at der netop var fundet et skuespiller, der skulle påtage sig rollen som Bilbo Baggins, skriver slashfilm.com.
Dog er navnet på skuespilleren stadig hemmeligt, men flere potentielle skuespillere har været oppe og vende i snakken om hobitrollen. Heriblandt James McAvoy fra 'Wanted', Daniel Radcliffe og David Tennant fra 'Doctor Who'. De tre omtalte skuespillere har dog alle afvist rygtet.
Optagelserne til Hobitten forventes at gå i gang til marts næste år.