Venstrefløjsgruppen Redox, som arbejder for at afsløre udemokratiske elementer hos den yderste højrefløj, bliver nu mistænkt for ulovlig overvågning af politiske modstandere og grov vold i et omfang, som har ført til sigtelser efter den milde terrorparagraf.
Politiets Efterretningstjeneste har netop afsluttet en mere end halvandet år lang efterforskning i et sagskompleks, som ifølge politiassessor Maria Cingari omfatter fem-seks sigtede.
Mindst en af dem - en 25-årig mand - er en hovedkraft i Redox' årelange research af højrefløjen.
Det skriver Politiken.
Researchgruppen lægger selv vægt på ikke at være knyttet til den yderste venstrefløj. Dog viser politisagen, at der er personsammenfald mellem Redox og den radikale venstrefløjsorganisation Antifascistisk Aktion - en politisk gruppe, som flere gange har brugt vold for at forhindre eller forstyrre møder og demonstrationer på den yderste højrefløj.
Kilde: Politiken