Det årligt tilbagevendende æde- og drukgilde i München - den legendariske Oktoberfest slår sig fri af finanskrisen åg og sætter nye rekorder for konsumering af bayersk øl.
De i alt 6,4 millioner livsnydende nomader, der i år valfartede til den årlige ølhyldestfest , drak i alt syv millioner liter øl. Det oplyser arrangørerne efter en opgørelse på festivalens sidste dag til AFP.
Den rekordstore mængde øl er indtaget i løbet af de 16 dage, hvor festivalen omdanner en stor park i hjertet af München til et cirkus af kæmpetelte, ølhaller, mænd i lædershorts og kvinder med svulmene barme. Altsammen for at hylde bayersk kultur og ikke mindst det bayerske øl.
Til at lægge en bund under alt øllet, har gæsterne fortærret i alt 117 okser, 59 kalve og tusindvis af kyllinger.
Ølrekorden er specielt imponerende, når man tager i betragtning, at besøgstallet ikke var rekordstort. Den rekord blev nemlig sat i 1985. Her besøgte 7,1 millioner mennesker ølfesten.