Da en lang række ejendomsspekulanter gik ned med milliardstore gældsposter under finanskrisen, efterlod de sig i mange tilfælde et bogholderi, der siden har gjort det umuligt for konkurssadvokater og politi at finde ud af, hvad der er foregået.
Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.
Ifølge vicestatsadvokat Henrik Helmer Steen fra bagmandspolitiet er der i flere sager indikationer på, at store millionbeløb er trukket ud af koncernerne kort før lukketid.
På grund af mangelfuld bogføring og direktører, som ikke vil samarbejde, kan politiet i flere tilfælde ikke dokumentere, om der er foregået noget ulovligt, og må opgive at forfølge sagerne.
- Kombinationen af, at der mangler penge, og at folk ikke vil udtale sig, er sjældent udtryk for, at intet er galt, siger Helmer Steen til Jyllands-Posten.
Virksomheder har pligt til at bogføre, og i grove tilfælde kan bogføringssvigt straffes med op til halvandet års fængsel, men konkursadvokaterne er helt holdt op med at anmelde sagerne til politiet, fordi der intet sker.
Bagmandspolitiet har netop undersøgt domspraksis og konkluderer, at den hårdeste dom ligger næsten 20 år tilbage og resulterede i en hæftestraf på 30 dage.
- Det er som at stikke en færdselsbøde ud til en røver, siger Helmer Steen.
Anne Birgitte Gammeljord er advokat og kurator i en konkursramt ejendomskoncern, hvor der blev fundet mere end 100 kasser med bilag, som aldrig var blevet bogført.
- Normalt laver vi en likviditetsanalyse for at se, om der kan være forsvundet midler ud af systemet. Det har vi haft vanskeligt ved at gøre i denne sag, og vi kan derfor ikke sige, at vi har styr på alle pengestrømme, siger hun til Jyllands-Posten.
Justitsminister Morten Bødskov (S) afventer en række prøvesager, som bagmandspolitiet nu vil køre, for at se om der er behov for nye initiativer.
/ritzau/