I 23 år udsatte den såkaldte Esbjerg-mand otte børn for omfattende sexmisbrug, vold og trusler. Sagen sluttede i november 2011, da den nu 45-årige mand blev idømt fængsel i syv år.
Sagen fik Esbjerg Kommune til at bede alle ansatte i dagtilbud, skoler og institutioner om at være ekstra opmærksomme og underrette kommunen, hvis de fik mistanke om omsorgssvigt eller misbrug.
Og det har de gjort. Siden 2011 er antallet af underretninger eksploderet fra 700 til 2.800 om året.
Får fat i flere børn
I Esbjerg tror familie- og forebyggelseschefen, at mange underretninger gavner børnene, så risikoen for seksuelle overgreb og omsorgssvigt er blevet mindre.
- Vores påstand er, at vi har fået fat i flere af de her børn i tide, siger Jørgen Bruun.
Esbjerg Kommune ligger i top, når det handler om, hvor mange underretninger, der ender i kommunens indbakke.
Men som Ugebrevet A4 skriver onsdag, er der vild forskel på hvor mange underretninger om børn, som landets kommuner modtager. Fx modtager Esbjerg og Albertslund 10 gange flere henvendelser om børn, der er udsat for omsorgssvigt end fx Morsø, Tårnby og Hørsholm.
30 gange flere i Kolding end i Hørsholm
Når det gælder børn, der har fundet tilløbet til en kriminel løbebane, får socialrådgiverne i København og Kolding tæt på 30 gange flere underretninger end deres kolleger i Lemvig, Brønderslev og Hørsholm.
Det viser en aktindsigt i de seneste underretningstal fra 2014 fra Ankestyrelsen, som Ugebrevet A4 har analyseret. Tallene dokumenterer, at det er meget forskelligt, hvor ofte der underrettes i kommunerne.
Hvor mange underretninger får din kommune?
På den vandrette akse viser grafen, hvordan kommunerne er placeret på Social- og Indenrigsministeriets socioøkonomiske indeks. På den lodrette akse vises antal underretninger per 100 børn.
Kilde: Ankestyrelsen. Underretninger april til december 2014. Børnetallet er fra Danmarks Statistik, mens det socioøkonomiske indeks stammer fra Social- og Indenrigsministeriets Kommunale Nøgletal fra 2014.
Ikke overraskende kommer der flere underretninger fra socialt belastede boligområder end fra villavejene. I de større byer, hvor der er udsatte boligområder, vil der komme flere underretninger end fra villavejene, siger Stine Sada Nogawa fra Københavns Kommune.
Det er dog ikke hele forklaringen, fortæller seniorforsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI, der blandt andet forsker i udsatte børn og familier.
- Der er store sociale forskelle i kommunerne, så behovet for at underrette er ikke ens. Men antallet af underretninger afspejler ikke nødvendigvis de sociale problemer. Måden og rutinerne at håndtere underretninger på er meget forskellig, siger han.
Børnene at blive syge som eks-soldater
I Hedensted er der f.eks. få underretninger, fordi kommunen fokuserer på den tidlige og forebyggende indsats, mens et solidt samarbejde mellem forvaltningen og kommunenes gadeplansmedarbejdere i Kolding Kommune giver mange indberetninger, fordi de udsatte børn bliver opdaget i tide.
Det kan gå ud over børnene, at kulturen og praksis for at underrette er så forskellig, mener forsker Mogens Nygaard Christoffersen fra SFI.
- En stor del af de børn, som virkeligt har brug for hjælp, får det ikke tidligt nok, siger Mogens Nygaard Christoffersen, som har interviewet voksne, der har været udsat for mishandling som børn.
- De får posttraumatisk stress og er mærket på samme måder som soldater med krigstraumer. Nogle brænder sig og skærer i sig selv. De påfører sig smerte for at kunne styre flashback, fortæller Mogens Nygaard Christoffersen.
- En underretning er en henvendelse, der indeholder en bekymring for et barns eller en ungs trivsel og udvikling. Den kommer primært fra skolen og andre kommunale myndigheder. Kun få underretninger kommer fra borgere, familier eller venner.
- Det er Ankestyrelsen, der modtager underretningen. Styrelsen tager kontakt til hjemkommunen for at undersøge, om der er noget om snakken.
- Ankestyrelsen kan af egen drift optage en sag f.eks. via omtale i medierne eller via en sag om en eller flere søskende.
Kilde: Ankestyrelsen