Hvad der tilsyneladende så ud til at starte som en helt almindelig og fredelig dag for Reese Witherspoon endte med en noget uheldig ulykke.
For da den 35-årige Hollywood-stjerne var ude og motionere, blev hun ramt af en bil, der kom kørende med 30 kilometer i timen, oplyser Santa Monicas politi til RadarOnline.
Ifølge det lokale politi skete ulykken, fordi føreren af bilen, en 84-årig kvinde, undlod at holde tilbage ved en fodgængerovergang og derfor ramte Witherspoon.
Hun blev hurtigtkørt på hospitalet, men er angiveligt allerede hjemme og i bedring.
Walk the Line-skuespillerinden kan sandsynligvis takke den gamle kvindes beskedne hastighed for, at hun undgik svære skader.
Angiveligt slipper bilisten med en bøde.
Kilde: RadarOnline