De er smukke, de er kendte og de er også pænt velhavende.
Men så må de også leve med, at ethvert fejltrin bliver opsnappet og sendt ud i hele verden. Ugebladet Kig Ind har samlet en række af de bedste brølere fra Hollywoods hotteste.
Vi starter med Mariah Carey, der fik sat sine egne slankeproblemer i et helt nyt perspektiv.
"Når jeg ser billeder af børn, der sulter, begynder jeg altid at græde. Jeg mener, jeg ville selvfølgelig elske at være tynd, men ikke med alle fluerne og døden og så'n," sagde hun.
Døden var også et tema for Brook Shields, der står bare følgende visdomsord:
"Rygning dræber. Hvis du dør, har du mistet en meget vigtig del af dit liv"
Også geografien volder af og til problemer. Britney Spears forklarer her, hvorfor hun aldrig har haft lyst til at besøge Japan.
"Det skyldes ganske enkelt, at jeg ikke kan lide at spise fisk. Og jeg ved, at det er meget populært derude i Afrika," sagde popstjernen.
Selvom hun er opkaldt efter en by og farmand ejer hoteller i hele verden, kan Paris Hilton heller ikke helt finde ud af det der Afrika.
"Jeg elsker Sydafrika... men også Vestafrika. De er begge to dejlige lande," fastlog hun.
Den sidste, der dumper i geografi er Christina Aguilera, der undrede sig:
"Hvor bliver Cannes-festivalen egentlig holdt i år?"
Måske skyldes den manglende viden dårlige geografilærere under skolegangen? Vi runder af med en lussing til lærerstanden fra supermodellen Linda Evangelista.
"Gud gav mig mit gode udseende. Hvis jeg havde været grim, var jeg blevet lærer"
Kilde: Kig Ind