Christina Hendricks er bedst kendt for sin rolle som Joan Holloway i den amerikanske tv-serie 'Mad Men', der har fået kæmpe succes verden over.
Men den 36-årige skønhed er også kendt for sine enorme fortrin, der ved første øjekast ligner bryster, der har været et smut under kniven.
Men det afviser Christina Hendricks på det kraftigste.
"Det er så bizart, at folk bliver ved med at spørge mig, om mine bryster er ægte eller ej. De er så åbenlyst ægte, at enhver, der har set eller rørt bare et enkelt bryst, ville vide det," fortæller hun til You Magazine.
Ifølge Christina Hendricks har hun efterhånden lært at elske sine store bryster, selv om de kan give problemer, når hun står i alverdens prøverum og forsøger at klemme sig ned i små trendy outfits.
"Jeg har efterhånden lært at leve med dem, selv om de af og til er i vejen, når jeg skal ud og købe tøj. Jeg har dog lært at elske dem," siger hun.
Kilde: You Magazine