Endnu en international stjerne kommer til at bære den hvide trøje i den kommende sæson.
Det er officielt efter flere ugers spekulation: Real Madrid henter Xabi Alsonso i Liverpool.
På Reals hjemmeside finder fans denne ordknappe besked:
"Real Madrid og Liverpool er nået til enighed om en transfer af Xabier Alonso Olano (Xabi Alonso). I morgen vil spilleren ankomme til Madrid for at gennemgå det krævede lægetjek."
Dermed er det endnu uvist, hvor lang en kontrakt Alonso underskriver, og hvor mange euro den spanske storklub sende med nord.
Alonso skal sikre den mere defensive del af Reals spil, efter klubben over sommeren har hentet flere offensive forstærkninger.
Siden 2004 har Alonso været en vigtig spiller på Liverpools midtbane.
Den største triumf kom allerede i debutåret, da han var med til at slå AC Milan i Champions League-finalen. Her kom han over i købet på måltavlen, da han var først over bolden efter han selv havde brændte straffe. Den scoring sikrede forlænget spilletid, straffekonkurrence og senere Liverpool-sejr.
Men på det spanske landshold er Alonso også en vigtig spiller. Da Spanien vandt EM sidste sommer var han blandt de ledende skikkelser, til trods for han sad en del på bænken.