En egyptisk psykiater afhøres tirsdag som det allersidste vidne i en retssag, hvor det danske forsvar er under anklage for at have medansvar for tortur i Irak for 14 år siden.
Ragdha Sleit deltog i undersøgelserne af 11 af de 23 irakere, som har anlagt sagen. De blev taget til fange i forbindelse med militæroperationen Green Desert, som blev udført af briter, danskere og lokale irakere.
I Østre Landsret udspørges hun både om sine konklusioner - og kritisk om landsrettens måde at tilrettelægge sagen på.
- Der er ikke nogen beviser, der taler for, at de løj, eller at de overdrev, siger psykiateren. Hun har i flere år arbejdet på El Nadeem, som er et rehabiliteringscenter for torturofre i Egypten.
Ragdha Sleit får spørgsmålet, fordi Forsvarsministeriet adskillige gange har rejst tvivl om irakernes udsagn om torturen og om konsekvenserne.
Blandt andet har ministeriets advokat interesseret sig meget for, at de fleste af irakerne oprindeligt anlagde sag mod Storbritannien og derefter vendte sig mod de danske myndigheder.
En af de irakiske sagsøgere har i øvrigt arbejdet med at skaffe britiske advokater klager over britiske soldater. Til avisen The Sun sagde han for nylig, at der var overdrivelser i en række af de sager, han beskæftigede sig med. Det er dog ikke tilfældet med de 23 i den danske sag, har han sagt i retten.
Forsvarsministeriets advokat vil vide, om sagsøgerne kan have overdrevet deres beretninger til psykiateren og de andre læger.
- Vi prøver at se, om der er overdrivelser eller ej. I visse tilfælde fortalte de om ting, der var sket før eller efter operationen, siger Ragdha Sleit.
I landsretten har der siden første retsmøde i november sidste år været en række konfrontationer mellem sagsøgernes advokater og landsretten.
For eksempel har advokaterne Christian Harlang og Christian Jensen klaget over, at landsretten har bestemt, at de fleste sagsøgere er blevet afhørt via video til danske ambassader i Libanon, Saudi-Arabien, Australien og USA.
Dette tema bliver den egyptiske psykiater også udspurgt om af advokat Christian Jensen.
- Hvis de er blevet kropsvisiteret ved adgangen til den danske ambassade, kan det give dem en dårlig følelse, svarer hun.
Jensen henviser til, at én enkelt sagsøger brød sammen flere gange, da han blev afhørt fra ambassaden i Beirut. Hvad kan det være udtryk for, vil han vide.
- Han har let ved at græde, kan jeg huske. Da jeg ved min undersøgelse spurgte ham, om han var gift, begyndte han at græde. Det kan være udtryk for to ting. Depression eller at hans hjerte er begyndt at banke meget, svarer hun.
I nogle tilfælde har landsretten afsat blot 45 minutter til afhøring af formodet torturoffer.
- Jeg vil sige, at 45 minutter ikke er nok, siger psykiateren.
/ritzau/