Forligsmanden har opgivet at lave et fælles forslag for stat, regioner og kommuner. Sådan lyder vurderingen fra professor Henning Jørgensen, der er arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.
- Jeg kan kun tolke det i retning af, at der ikke er nogen parter, der vil give forligsmanden mulighed for at strikke et løsningsforslag sammen for både stat, regioner og kommuner.
- Og når der ikke er det, så er der kun én ting at gøre for forligsmanden, og det er at erklære forhandlingerne for brudt sammen, og så får vi en storkonflikt, siger Henning Jørgensen.
Mandag aften blev forhandlerne på det statslige område endnu engang sendt hjem fra Forligsinstitutionen uden et resultat.
Forhandlingerne om overenskomsten for 2018 genoptages tirsdag klokken 10.00, hvor parterne fra regioner og kommuner allerede var indkaldt.
Det er diskussionen om den betalte spisepause, som gør det umuligt for parterne at finde hinanden, mener Henning Jørgensen.
- Lønmodtagerne siger, at det er en rettighed, de har haft siden 1921. Mens arbejdsgiverne siger, at det er kun en lokal kutyme, som kan diskuteres, lyder det fra professoren.
Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen ved Aalborg Universitet deler Henning Jørgensens opfattelse af situationen.
- Faren for en storkonflikt er overhængende af den simple årsag, at forligsmanden med al sandsynlighed må konstatere tirsdag, at der ikke er mere at forhandle om, siger han.
Efter måneders forhandlinger og flere uger i Forligsinstitutionen er det indskrivningen af den betalte frokostpause i overenskomsten, der skiller parterne.
- Hvis man skal forklare den danske befolkning, hvorfor man ikke for længe siden har fundet ud af, at man ikke kunne mødes på dette punkt, så bliver det svært.
- Man har nok ikke opfattet, at frokostpausen var konfliktudløsende. Altså et ultimativt krav, siger Flemming Ibsen.
/ritzau/