Den er måske meget farligere, end du tror. Printeren står ellers så uskyldigt henne i hjørnet på kontoret, brummer lidt når der engang imellem spytter nogle papirer ud og er årsag til stor irritation, når den laver papirkludder.
Men nu viser en ny undersøgelse, at printere kan ødelægge lungerne på samme måde som partiklerne fra cigaretter, skriver BBC News.
Australske forskere har undersøgt en bred vifte af kontorprintere, og det har vist sig, at næsten en tredjedel udleder potentielt farlige mængder af toner ud i luften.
De små toner-partikler kan trænge ind i lungerne og være årsag til vejtrækningsproblemer eller mere kroniske sygdomme.
Advarsel om sundhedsskade
Faktisk er nogle printere så farlige, at de bør udstyres med en advarsel om deres sundhedsskadelige virkning, mener de australske forskere fra The Queensland University of Technology.
I et åbent kontorlandskab afslørede test, at niveauet af partikler blev femdoblet i arbejdstiden, hvilket forklares med brug af printeren.
Computer-firmaet Hewlett-Packard står for både de farligste og de sundeste af de undersøgte printere. I Hewlett-Packard Danmark tager man undersøgelsen alvorligt, og man er allerede i gang med at se på, hvad der ligger bag.
- Vi er jo kun interesserede i, at vores kunder trygt kan bruge vores produkter. Hvis vores printere udgør et sundhedsmæssigt problem i kontormiljøer, så vil vi selvfølgelig gør alt for at ændre det, siger kommunikationschef Henrik Kirkeskov til ekstrabladet.dk.
De farligste printere er:
HP Color LaserJet 4650dn
HP Color LaserJet 5550dtn
HP Color LaserJet 8550N
HP LaserJet 1320N
HP LaserJet 1320n
HP LaserJet 2420dn
HP LaserJet4200dtna
HP LaserJet 4250n (gammel)
HP LaserJet 4250n (ny)
HP LaserJet 5
HP LaserJet 8000DN
HP LaserJet 8150N
Toshiba Studio 450