Mindre end en uge efter at være testet positiv for coronavirus er Prins Charles nu ude af isolation.
Det fortæller en talsmand for den 71-årige prins til nyhedsbureauet Reuters.
Prins Charles er angiveligt ved godt helbred og har efter samråd med sin læge fået lov at forlade sin isolation.
Den britiske tronarving har siddet isoleret på den britiske kongefamilies slot Balmoral Castle i Skotland, hvor også hans kone Camilla befinder sig.
Kongefamilien har fået coronavirussen ganske tæt ind på livet. Også Dronning Elizabeths nærmeste tjener er blevet testet positiv for coronavirus.