Travlhed, arbejdspres og psykiske belastninger får jordemødre til at flygte fra de offentlige hospitaler.
Jordemoderforeningen har de seneste år oplevet, at et stigende antal jordemødre rykker over i det private.
- Der er en mærkbar stigning i jordemødre med hel eller delvis privat praksis. Vi ser både en stor interesse for faglig udvikling og for gode jordemoderydelser fra jordemødre selv og fra de familier, der efterspørger mere end de offentlige tilbud rummer, skriver Jordemoderforeningens formand Lillian Bondo til Avisen.dk.
At flere jordemødre slår sig ned med privat praksis skyldes ifølge Lillian Bondo blandt andet travlhed på de offentlige sygehuses fødegange.
- Jordemødre ønsker at yde den grundige indsats og have et arbejdsliv, de i højere grad selv kan definere, og forældrene synes, de mangler den ekstra indsats, skriver Lillian Bondo.
Massivt arbejdspres
Offentligt ansatte jordemødre på landets fødeafdelinger har kæmpet med travlhed og psykiske belastninger.
Det viser en gennemgang af Arbejdstilsynets tilsynsrapporter for landets sygehuse og hospitaler i perioden fra januar 2016 til september 2017.
Jeg har fået flere henvendelser fra gravide i hovedstadsområdet, der fortæller, de først ser en jordemoder til en individuel konsultation, når de er 28 uger henne.
I denne periode har Arbejdstilsynes uddelt syv påbud til fødeafdelinger- og klinikker. De ansatte har været tynget af arbejdspres og høje følelsesmæssige krav, der ikke kun er gået ud over sikkerheden og sundheden for de fødende, men også arbejdsmiljøet. Det fremgår af tilsynsrapporterne, som Ugebrevet A4/Avisen.dk har fået aktindsigt i.
Ikke tid til sætte fødsler i gang
Tilbage i januar 2016 modtag Obstetrisk klinik på Rigshospitalet tre påbud fra Arbejdstilsynet blandt andet på grund af for stor arbejdsmængde, tidspres, store følelsesmæssige belastninger og manglende psykisk førstehjælp til de ansatte.
I Arbejdstilsynets tilsynsrapporter fremgår det, at jordemødrene på Obstetrisk kliniks fødeafdeling ofte måtte bøje retningslinjerne på grund af travlhed.
Det er blandt andet sket ved, at jordemødrene stik imod Sundhedsstyrelsens anbefalinger har ladet gravide, der er gået 12 dage over termin (den forventede dato for fødslen), vente yderligere på at blive sat i gang med fødslen.
I en tilsynsrapport fra januar 2016 udtrykker en jordemoder sig således:
- Vi kan ikke udføre det, som parrene har en forventning om, at der skal ske. De får at vide, at de skal føde inden for to dage, og at det er livsvigtigt, at de føder. Når de så kommer, kan vi ikke tage vandet, fordi vi har travlt. Mange græder og råber og bliver bange og panikslagne. Vi går imod det, som de har fået at vide og procedurerne bliver overtrådt. Det ved de fødende og deres pårørende.
Derudover har arbejdspres og travlhed betydet, at jordemødrene ikke har haft tid til at få bearbejdet de følelsesmæssige belastninger og daglige intense oplevelser, der følger med jobbet.
Ofte er jordemødre gået videre fra et traumatiske fødselsforløb til en ny fødsel uden at drøfte forløbet med forældre eller kolleger.
Arbejdsforholdene har betydet, at jordemødre er gået grædende hjem fra arbejde, har følt sig modløse og har døjet med hukommelsessvigt og hovedpine. Det fremgår blandt andet af Arbejdstilsynets rapporter fra januar 2016.
Chefer på Riget melder hus forbi
Rigshospitalets fødeafdeling oplyser til Avisen.dk, at der siden 2016 er igangsat flere initiativer for at forbedre arbejdsmiljøet.
Vicechef-jordemoder og leder af fødegangen Britt Strøm Johansen og chefjordemoder ved Obstestrisk Klinik på Rigshospitalet Rikke Nue Møller skriver blandt andet til Avisen.dk, at der er ansat flere medarbejdere på fødegangen, arbejdet med at optimere arbejdsgange samt sat fokus på håndtering af traumatiske hændelser.
- Det er vores indtryk, at det er en afdeling, man er stolt af at være en del af og glad for at arbejde på, selv om der ind i mellem kan være travlt. Sygefraværet er på under 3 procent, oplyser de to ledere til Avisen.dk.
Læs hele deres svar her.
Vælger det offentlige fra
Ikke desto mindre oplever Jordemoderforeningen, at flere medlemmer de seneste år tager job i det private. Fra foreningen fortæller Lillian Bondo, at tendensen med, at jordemødre vælger det offentlige fra og det private til, skyldes travlheden på landets fødegange.
Travlheden forhindrer jordemødrene i at yde en grundig indsats og har en negativ påvirkning på arbejdslivet. Derudover synes forældrene, de mangler den ekstra indsats.
- En indsats, der i mange sammenhænge bør være finansieret af det offentlige, fordi det er nødvendigt forebyggelses-arbejde - helt i overensstemmelse med anbefalingerne fra Sundhedstyrelsen, skriver Lillian Bondo.
Jordemoderforeningen har ikke de nøjagtige tal over de privatansatte jordemødre, da ikke alle privatpraktiserende bevarer et medlemskab af Jordemoderforeningen. Desuden har mange medlemmer private aktiviteter ved siden af arbejdet i det offentlige, som ikke bliver registreret. Det oplyser foreningen til Avisen.dk.
Men Jordemoderforeningen anslår, at der nu er cirka 50 jordemødre ansat i privat lægepraksis og cirka 100 jordemødre, der på anden vis er beskæftiget i det private. Alt i alt er der cirka 2.700 jordemødre i Danmark, hvor langt hovedparten altså er ansat i det offentlige.
Forældre efterspørger private tilbud
Hos brugerorganisationen Forældre og Fødsel, der har eksisteret siden 1973, oplever formand en stigende interesse blandt gravide og forældre for de private tilbud.
- Flere af vores brugere beretter, de benytter sig af private tilbud. Vi ser også, at private tilbud er blevet et fast tema, der bliver drøftet i terminsgrupper på de sociale medier. Især når det gælder fødselsforberedelse, fortæller Birgitte Halkjær Storgaard.
Ifølge hende er det private jordemoderkonsultationer, scanninger, fødselsforberedelser og ammehjælp, der er en stigende interesse for blandt de gravide og barslende.
Læs også: Tilsyn afslører farlig travlhed på sygehuse
Birgittte Halkjær Storgaard mener, det kan hænge sammen med besparelser i det offentlige, der har betydet ringere kvalitet i servicen både før, under og efter fødslen.
- Jeg har fået flere henvendelser fra gravide kvinder i hovedstadsområdet, der fortæller, de først ser en jordemoder til en individuel konsultation, når de er i uge 28 (næsten 7 måneder henne, red.), og derfor bruger private tilbud som scanninger for at se med egne øjne, at den lille har det godt.
- Men der er også kvinder, der har haft dårlige oplevelser om eksempelvis amme-etablering bag sig, der er bange for, det skal gentage sig igen og har et dybt og inderligt ønske om at lykkes med amning, som så går til privat ammeforberedelse, siger Birgitte Halkjær Storgaard.
Tid til faglig omsorg
Et af de private tilbud, der for nyligt er skudt op, er Preggio, der blandt andet tilbyder private jordemoder-konsultationer, fødselsforberedelse, efterfødsels-samtaler og ammehjælp hjemme hos de gravide eller barslende forældre.
Stifteren af Preggio, Martin Krag, fortæller, at han valgte at starte det private tilbud op i efteråret 2017, da han i medierne og via sin kæreste, der er jordemoder, fornemmede en stigende utilfredshed med de offentlige tilbud.
Både utilfredshed fra gravide og forældre, men også fra jordemødrene.
- Jeg ser mange jordemødre, som rigtig gerne vil give en faglig omsorg, som de er stolte af, men som de ikke har tid og rum til at give i det offentlige sygehussystem, siger Martin Krag.
Og selvom firmaet er nyopstartet, mærker han stor interesse fra de gravide og forældre.
- Mange ønsker jordemødre, der kommer hjem til dem i trygge rammer, og hvor de kan sidde en til en med jordemoderen, fortæller Martin Krag.