Portugal: Største nedskæringer i 50 år

Den portugisiske regering har planer om voldsomme nedskæringer, som landets finansminister beskriver som "uden fortilfælde".
Portugals finansminister Vitor Gaspar må skære ind til benet.
Portugals finansminister Vitor Gaspar må skære ind til benet. Foto: Polfoto, (AP Photo/Armando Franca) / POLFOTO

For at Portugal kan opfylde sine reduktionsmål for landets store budgetunderskud, må den portugisiske regering lave de største nedskæringer i 50 år.

Portugals finansminister Vitor Gaspar oplyser, at landets regering derfor vil reducere de offentlige udgifter fra nuværende 44,2 procent af Portugals årlige BNP til 43,5 procent i 2015. Det skriver BBC.

I maj måned blev en redningsplan godkendt for at rede den portugisiske økonomi, og landet modtager samlet hvad der svarer til 70 milliarder kroner fra Den Europæiske Union og Den Internationale Valutafond.

Og ligesom nabolandet Spanien har Portugal oplevet en række offentlige protester og demonstrationer fra befolkningen, der er imod regeringens nedskæringer.

Det sker, blandt andet fordi finansministeren også har annonceret planer om højere skatter for de, der tjener mest, og det gælder både virksomheder og privatpersoner.

Kilde: BBC

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.