Diskoteker bliver ofte beskyldt for at forskelsbehandle, og for eksempel diskriminere mænd, personer med anden etnisk baggrund, eller personer med et udseende, der ikke falder i dørmandens smag.
Et diskotek i nærheden af Roskilde har indført en ny form for forskelsbehandling: Hvis du er ung, og har mange venner, får du nemlig gratis sprut. Hvis du er ung og ensom - eller har en vennekreds af en gennemsnitlig størrelse - må du selv give penge op af lommerne.
Ifølge Dagbladet Roskilde har diskoteket 'IP og Mary' kørt med ordningen i et par måneder. Udvalgte unge med et "stort netværk" af den type, diskoteket håber at tiltrække som gæster, får tilsendt et ID-kort, der giver dem adgang til fri alkohol.
Blandt de heldige er formændene for gymnasiets festudvalg.
Kilde: Dagbladet Roskilde/Sjællandske Medier.