Eks-statsmininster Lars Løkke Rasmussen (V) sagde tidligere, at det var en god åbningstale, der overraskede positivt.
Den betragtning sidder han muligvis alene med i toppen af Venstre. Partifællen Søren Pind er i hvert fald ikke begejstret.
Han afslører, at han under talen havde en lille ordudveksling med sin partifælle og tidligere finansminister, Claus Hjort Frederiksen, der spurgte Pind, om det var den kedeligste tale, han havde hørt i årtier.
"Jeg har ikke hørt dem for 100 år siden," lød svaret fra Søren Pind, der havde svært ved at skjule, at han havde kedet sig bravt i folketingssalen.
Derudover var indholdet i talen, ifølge Pind, som det kunne forventes, siger han til Newspaq, og kom så med sin analyse af talen:
"Vi er socialister, så I skal stå i kø til sundhedsvæsenet. 'Vi vil renovere facaderne på det offentlige byggeri', sagde statsministeren. Med andre ord facadepolitik," siger Pind til Newspaq.