Nogen skal holde et mere vågent øje med Politiets Efterretningstjeneste - og de skal kunne holde dem i ørene, så tjenesten ikke bryder loven.
Det siger professor Ditlev Tam, der sad med i den kommission, der de seneste år har kuglegravet PET - PET Kommissionen.
I dag holder et udvalg af folketingsmedlemmer øje med PET - men selvom det gang på gang kritiserede uregelmæssigheder i efterretningstjenesten, så har det hverken fået efterretningstjenesten selv eller Justitsministeren til at ændre på noget.
Ditlev Tam mener, at en ny kontrolmyndighed skal være uafhængig, og skal kunne gå til regeringen eller Folketinget, hvis PET bryder loven.
"Der er brug for en mere effektiv, intensiv og målrettet kontrol med PET, og den bør ikke foretages af pæne folk med en anden hovedbeskæftigelse, men af måske en art ombudsmandsinstitution, der skal udstyres med bedre sanktionsmuligheder, hvor man kunne overveje en adgang til at fremføre sin kritik direkte over for den ansvarlige minister eller Folketinget," siger Ditlev Tamm til Morgenavisen Jyllands-Posten.