Det hele startede ellers efter planen i Madrid, der onsdag aften havde besøg af AC Milan i tredje af gruppespillet i Champions League. Men Real Madrid - i går uden Cristiano Ronaldo - måtte se sig slået 3-2 i egen hule.
Mod slutningen af første halvleg kom kongeklubben foran på mål af kongen i egen høje person, Raul, der udnyttede en næsten ufattelig målmandsfejl af Milan Dida, som tabte bolden ud af hænderne i en helt ufarlig situation.
Så troede mange nok, at Real ville køre sejren i hus mod et Milan-hold, der spillede langsomt og usammenhængende. Men det var måske alt sammen spil fra galleriet.
Midt i anden halvleg udlignede midtbaneveteranen Andrea Pirlo på et fremragende langskud.
Blot tre minutter senere startede Pato-showet, da han udnyttede endnu en 'målmands-hjeneblødning'. Iker Casillas var på skovtur og gjorde føringsmålet let for brasilianeren.
Indskiftede Royston Drenthe udlignede på et fint fladt landskud efter oplæg fra Raul, men lige lidt hjalp det. Real havde lullet sig selv i søvn.
Først fik Milan fejlagtigt underkendt et mål, men minuttet senere slog Pato til igen på flot oplæg fra mister Champions League, Clarence Seedorf.
Trods nederlaget topper Real Madrid fortsat gruppe C.