Kaukasus ulmer af uro i disse måneder og uger. Seneste har Moskva-tro tjetjenske sikkerhedsstyrker pågrebet et par, der var på vej mod Moskva for at gennemføre en selvmordsaktion, lyder det fra myndighederne i Rusland.
Parret havde angiveligt udset sig mål i Moskva for en større terroraktion. Parret var iført bombebælter og havde billetter til hovedstaden, da de blev pågrebet.
Det skriver The Guardian.
Situationen i Kaukasus har i flere år været anspændt. Hovedsagelig situation i Tjetjenien har fået verdens opmærksomhed.
På det seneste er regionen Ingusjien dog også blevet ramt af væbnede kampe mellem regeringsstyrker og oprørere, der vil have mere frihed fra centralregeringen i Kreml.
Lørdag blev tre oprørere fra Ingusjien således dræbt. Blandt de dræbte var en oprørsleder, melder russerne.
Lørdagens episoder understreger den kedelige udvikling i Kaukasus.