Flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer, indførelsen af en minimumsnormering i alle institutionerne og bevarelse af efterlønnen.
Pædagogernes ønskeliste til en ny rød regering er lang.
Først og fremmest håber fagforbundet BUPL, der repræsenterer 65.000 pædagoger og klubfolk, at den nye regering under Helle Thorning-Schmidt vil føre en visionær børnepolitik.
"Rød blok har i valgkampen talt for minimumsnormeringer, som sætter en grænse for, hvor mange børn, der må være pr. pædagog. Det utroligt positivt og meget nødvendigt. Men det er lidt uklart, hvornår de har tænkt sig at indføre det, så vi vil gøre alt for, at det sker nu og ikke i en fjern fremtid," siger pædagogernes formand Henning Pedersen.
De Radikale har foreslået en normering i vuggestuerne, der hedder én pædagog til tre børn og én pædagog til seks børn i børnehaven.
"Det er et godt udgangspunkt for forhandlingerne, selvom vi gerne ser en endnu bedre normering," siger Henning Pedersen.
BUPL håber også, at regeringsskiftet vil sikre efterlønnen, og at der arbejdes mere målrettet for at begrænse nedslidning.
Hvis et flertal uden om S og SF alligevel lykkes med at forringe efterlønnen, vil BUPL gå til de kommende trepartsforhandlinger med tasken fyldt med "afbødningskrav".
"Vi møder op med et krav om forbedring af pædagogers arbejdsliv, og vi vil bruge trepartsforhandlingerne til at modvirke de planlagte forringelser af efterlønnen, som vil ramme pædagogerne hårdt," siger Henning Pedersen.
Pædagogernes forbund vil også sikre deltidsansatte ret til at gå op på fuld tid og reformer på dagpengeområdet.
Også Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, har store forventninger til den kommende røde regering.
"Vi har trængt til en ny regering, til nye kræfter og til en ordentlig behandling af det specialiserede sociale område," siger Benny Andersen og peger på tre punkter,som de vil have sat på dagsordenen.
For det første en bedre finansieringsmodel, så kommunerne ikke tvinges til at lade økonomien afgøre sagsbehandlingen på det sociale område.
For det andet, at forskning og dokumentation opprioriteres, så man ved, hvad der virker og ikke virker på området - og på den måde kan undgå håbløse nedskæringer.
"Og for det tredje vil vi arbejde for, at hele det specialiserede sociale område bliver genstand for en systematisk og grundig gennemgang, så vi kan blive klogere på, hvordan vi bedst muligt organiserer og løser opgaverne," siger Benny Andersen, der repræsenterer 36.000 socialpædagoger.