Når mor eller far dør uden at have nedskrevet sine ønsker til begravelsen, kan det give voldsom ballade hos bedemanden. Hos 10-20 procent af familierne ender spørgsmål om gravsten, blomster og gravøl med verbale lussinger, fortæller Begravelse Danmark. Samme oplevelse er der hos Danske Bedemænd, og i begge bedemandsforeninger er der hvert år sager, hvor skænderierne ender i skifteretten.
»Der er jo altid noget, man kan være uenige om. Små ting kan være med til at gøre tingene komplicerede,« forklarer landsformand Lars Askholm.
Må ringe til præsten
Sådan går det også hos bedemand Karen Ingvardsen fra Aalborg. Hun oplevede fornylig, at et søskendepar ikke kunne enes om, på hvilken kirkegård urnen skulle sættes ned.
»Til sidst måtte vi afgøre det i skifteretten Når vi har nogle tvister, vi ikke kan afgøre, ringer vi også til præsten. Vi plejer at snakke godt om det, men jeg synes, folk kan være lidt hårde ved hinanden,« siger hun.
Nogle af de pårørende er udvandret i vrede, mens andre diskuterer højlydt. Ifølge sekretariatschef Birgitte Holst fra Landsforeningen Liv&Død, som ejer Begravelse Danmark, er det oftest over, om den afdøde skal begraves eller bisættes, om der skal være sammenkomst bagefter, om dødsfaldet skal annonceres og om helt banale detaljer såsom farven på blomsterne.
»Mange gange bunder det nok i økonomi, for hvorfor kan man ikke være ligeglad med, hvor mange aviser man annoncerer i? I mange af familierne har der været konflikt i forvejen. Det kan være jalousi mellem søskende. Det er enormt sørgerligt, at det skal derud,« siger Birgitte Holst.
Hun opfordrer til, at man husker at skrive sine begravelsesønsker ned, så de pårørende er helt sikre på, hvordan afslutningen skal foregå.