Påkørsel af person forstyrrer togtrafik

En ulykke lukkede for togtrafik mellem Høje Taastrup og København H. Busser er nu sat ind.
Et tog kørte søndag ind i en person.
Et tog kørte søndag ind i en person. Foto: René Strandbygaard, DSB

En personpåkørsel giver store forsinkelser for pendlere til og fra Hovedstaden.

DSB venter i øjeblikket på besked fra politi og redningsfolk, der arbejder på stedet.

"S-tog kører nu mellem København H og Høje Taastrup, men ikke i fuldt omfang og uregelmæssigt.," skriver DSB på deres netside.

Der vil være forsinkelser på mellem 15 og 60 minutter på flere tog.

"Vi kan desværre også blive nødt til at aflyse enkelte tog, mens vi arbejder på at få personale og tog på plads," skriver DSB.

Påkørslen giver forsinkelser til pendlerne, som måske må tage bus til og fra Hovedbanegården.

"Togbusserne vil stadig køre mellem København H, fra Reventlowsgade, og Høje Taastrup, fra holdepladsen for turistbusserne, til vi har fået vores passagerer frem," skriver DSB.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.