Det er snart fem år siden, at Dansk Folkeparti indrykkede en omstridt annonce i flere aviser.
Torsdag har Højesteret omgjort domme i byret og landsret og afgjort, at annoncen ikke var krænkende.
Få et overblik over forløbet her:
* 19. april 2013 fremsatte daværende justitsminister Morten Bødskov (S) lovforslag om at tildele statsborgerskab til 685 ansøgere og deres børn.
* 25. april 2013 bliver lovforslaget behandlet første gang i Folketinget. Under behandlingen kommer det frem, at PET har vurderet, at en af ansøgerne kan udgøre en trussel mod rigets sikkerhed. Men det bliver ikke oplyst hvem.
* 29. maj 2013 indrykker Dansk Folkeparti en annonce i flere aviser. Det er, dagen før at forslaget skal behandles anden gang i Folketinget. I annoncen er navnene på de 685 gengivet under overskriften "Én på listen er til fare for Danmarks sikkerhed". Annoncen afføder megen kritik og offentlig debat.
* 3. juni 2013 bliver lovforslaget vedtaget. 490 personer får tildelt dansk statsborgerskab gældende fra den følgende uge. Resten får tildelt statsborgerskab under betingelse af, at de inden udgangen af april 2015 bliver løst fra deres nuværende statsborgerskab.
* 11. september 2013 kommer det frem, at en gruppe af de nye statsborgere anlægger sag mod Dansk Folkeparti. Sagsøgerne kræver erstatning for æreskrænkelse.
* 21. august 2015 bliver sagen indledt ved Københavns Byret. Her har man vurderet sagen til at være så principiel, at man har sat hele tre dommere på. Normalt vil der blot være én. Kravet fra de 15 sagsøgere lyder på 10.000 kroner til hver.
* 23. oktober 2015 når retten frem til, at Dansk Folkeparti har krænket sagsøgernes ære. Dommen lyder på ti dagbøder à 1000 kroner til partiet. Derudover skal der betales 10.000 kroner til hver af de tiltalte. Partiformand Kristian Thulesen Dahl var også sagsøgt, men bliver frifundet. Partiet anker på stedet dommen til Østre Landsret.
* 23. februar 2017 afsiger Østre Landsret dom. Kravet fra Dansk Folkeparti er frifindelse, men det ender med en stadfæstelse af byretsdommen.
* 22. marts 2018 afsiger Højesteret dom i sagen. Annoncen var ikke ærekrænkende, lyder afgørelsen. Der lægges vægt på, at annoncen for en almindelig læser må opfattes som en politisk meningstilkendegivelse.
/ritzau/