* Oprørsstyrker i Syrien kæmper for at vælte præsident Bashar al-Assad og hans regime.
* En af dem er den forholdsvis ukendte sunnimuslimske Al-Nusra Front, der er på USA's liste over terroristorganisationer.
* Opstanden begyndte som demonstrationer med krav om reformer i marts 2011, men den er siden eskaleret til blodsudgydelser, der dagligt koster mange mennesker livet.
* I løbet af den 21 måneder lange borgerkrig i Syrien har hundredtusindvis af mennesker taget flugten til nabolande, der kæmper med at håndtere den massive menneskestrøm.
* Flere end 60.000 mennesker er ifølge FN dræbt i konflikten.
* Flere end 300.000 mennesker er ifølge FN flygtet til nabolande som Jordan og Tyrkiet.
* Det er ikke lykkedes det internationale samfund at få bilagt stridighederne. Rusland og Kina har gentagne gange nedlagt veto mod resolutioner fra FN's Sikkerhedsråd.
/ritzau/