Fiskekvoter, social ulighed, økonomi, lufthavne og løsrivelse fra Danmark.
Emnerne i den grønlandske valgkamp har været mange - her er et overblik:
* Fisk:
Fiskeri er en afgørende motor for den grønlandske økonomi, da det udgør over 90 procent af eksportindtægterne i Grønland.
Uenighed om fiskekvoter i regeringen var det, der fik landsstyreformand Kim Kielsen til at udskrive valg før tid. Striden handler om, hvorvidt storfiskere har fået for mange af de økonomisk attraktive fiskekvoter, nøjagtigt som diskussionen har været i Danmark.
På længere sigt handler debatten også om, hvordan man kan gøre Grønlands økonomi mindre afhængig af fiskeriet.
* Lufthavne og transport:
Tre nye lufthavne i Nuuk, Ilulissat og Qaqortoq til en samlet pris på 3,6 milliarder kroner har været et af de store temaer op til valget.
Uenigheden har blandt andet handlet om projektets samfundsøkonomiske effekter og prioriteringen af penge.
En del grønlændere ønsker at binde Grønland bedre sammen med resten af verden i håbet om mere turisme. Andre frygter, at mindre bygder, hvor det kan være mere end almindeligt svært at komme frem, nedprioriteres.
* Uddannelse:
Der er et håb om, at uddannelse kan skabe vækst i Grønland. Men samtidig er der massive problemer i hele systemet.
For mange unge kommer ikke i gang med en uddannelse efter folkeskolen, og en stor del dumper deres afgangseksamen i blandt andet dansk og matematik.
Halvdelen af Grønlands unge taler kun grønlandsk.
Derudover er der lærermangel og problemer med nyuddannede læreres kompetencer. Det viste en gennemgang fra Danmarks Evalueringsinstitut i 2016.
* Minedrift:
Håbet har igennem tiden været, at den grønlandske undergrund indeholdt indbringende forekomster af uran, jordarter eller mineraler.
Flere har ment, at boringer og minedrift kunne være vejen til økonomisk uafhængighed fra Danmark. Men i senere år har politisk ustabilitet og svingende priser afholdt en del investorer fra eventyr i den grønlandske undergrund.
En norskejet rubinmine omkring 100 kilometer syd for Nuuk har revitaliseret debatten. Partierne står delt i forhold til blandt andet miljøspørgsmål.
* Selvstændighed:
Alle store partier er enige om at arbejde hen imod selvstændighed. Hvor, hvornår og hvordan er der stor uenighed om.
De største partier, Siumut og IA, vil ikke sætte dato på selvstændigheden. Partiet Partii Naleraq vil have en afstemning hurtigst muligt - og ser gerne en selvstændig nation i 2021.
Kilder: Reuters, Berlingske, Kristeligt Dagblad og Ritzau.
/ritzau/