Tre herboende iranere er onsdag anholdt og sigtet for at hylde et blodigt angreb i Iran.
De er medlemmer af den eksil-iranske organisation ASMLA. Iransk efterretningstjeneste menes at have planlagt at dræbe lederen af gruppen i Danmark.
Det har Danmark fordømt, og regeringen er ved at samle opbakning til yderligere sanktioner mod Iran.
Overordnet findes der to slags sanktioner i form af diplomatiske og økonomiske:
- Diplomatiske sanktioner:
* Mundtlige eller skriftlige advarsler.
Er en af de lettere sanktioner, sker typisk overfor den herboende ambassadør.
* Hjemkaldelse af egen ambassadør.
Næste skridt på den diplomatiske stige, som Danmark har gjort brug af. Har den udfordring, at Danmark mister en diplomat i landet, som kan varetage interesser på et kritisk tidspunkt.
* Udvisning af diplomater.
Oppe i den tunge ende, kan ske i samarbejde med andre lande for at stå stærkere.
* Lukning af ambassade.
Benyttes sjældent, da det kan betyde gengæld i form af mindre handel med det pågældende land.
* Afslutning af de diplomatiske relationer.
Det skarpeste værktøj i diplomatiets værktøjskasse, det betyder en afslutning af relationerne på alle niveauer.
- Økonomiske sanktioner:
* Nægte personer indrejse.
Bruges eksempelvis overfor betydningsfulde erhvervsfolk, som nægtes indrejse i et land. Meningen er, at de udsætter deres egne myndigheder for et pres for normale relationer, så de kan få deres visa tilbage.
* Danmark går enegang.
Kan være at sætte en stopper for eksporten, men det kræver, at det helst skal gøre ondt på det pågældende land. Gør dog Danmark sårbar for gengældelse.
* Lande går sammen.
Langt mere effektivt, men det er også mere besværligt at opnå enighed mellem flere lande.
* Helt lægge et land på is.
Den hårdeste af de økonomiske sanktioner, indefryser al økonomisk aktivitet med et land.
Kilde: TV2.
/ritzau/