Transport-, Bygnings- og Boligminister Ole Birk Olesen (LA) har bedt Vejdirektoratet undersøge, om man kan tilføje et smalt motorvejsspor på udvalgte strækninger.
Sporet skal være forbeholdt biler med såkaldt Lane Keeping Assistance (LKA). Her kan bilen ved hjælp af kameraer selv holde sig inden for vognbaner.
Men hvad kan denne teknologi, og hvordan kan det udmøntes i et ekstra motorvejsspor? Det forklares her:
* Biler med LKA er udstyret med kameraer, der kan registrere afstanden fra vejbanens kantlinjer. Dermed kan bilen holde sig i midten af vognbanen. Bilen drejer altså selv rattet.
* Loven kræver dog, at man skal have hænderne på rattet. Hvis føreren fjerner hænderne fra rattet i for lang tid, vil bilen afgive en lyd, der skal minde føreren om at sætte hænderne på rattet. Hvis føreren ikke gør det, sætter systemet ud, og føreren skal selv styre igen.
* Systemet skal være bygget ind i bilen fra starten.
* Systemet kan være udfordret, hvis vejret byder på sne, slud eller regn. Her kan kameraerne have svært ved at registrere kantlinjerne.
* Vejdirektoratet vurderer, at cirka ni procent af solgte nye biler i 2017 var udstyret med LKA. I 2020 vurderer direktoratet, at over halvdelen vil være udstyret med LKA.
* Vejdirektoratet vurderer også, at det i slutningen af 2018 eller i 2019 vil kunne svare sig samfundsøkonomisk at bygge et motorvejsspor forbeholdt biler med LKA.
* Almindeligvis er et motorvejsspor 3,5 meter bredt. Ifølge Vejdirektoratet kan biler med LKA køre på spor, der er 2,5 meter brede.
Kilder: FDM, Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, Vejdirektoratet.
/ritzau/