Opråb fra bogaktuel forfatter: Bureaukrati undergraver hjælp til udsatte

I Danmark betaler vi en høj skat og forventer til gengæld, at det offentlige griber os, hvis vi bliver ramt af en livskrise. Det er dog langt fra sikkert, lyder budskabet i i ny bog.
Nick Allentoft forklarer i bogen ''Velfærdsillusionen", hvorfor vi lever i illusionen om et velfærdssamfund, der i virkeligheden ikke samler de mennesker op, som falder.
Nick Allentoft forklarer i bogen ''Velfærdsillusionen", hvorfor vi lever i illusionen om et velfærdssamfund, der i virkeligheden ikke samler de mennesker op, som falder. Foto: Thea Rytter/Forlaget Samfundslitteratur

Verden over bliver den danske velfærdsmodel hyldet og misundt, og ofte hører man om, at danskerne lever i verdens bedste samfund, hvor tryghed, lighed og fællesskab er kerneværdier. Men forestillingen om det perfekte, trygge velfærdssamfund er en illusion, hvis man skal tro forfatter og chefredaktør på DenOffentlige.dk Nick Allentoft.

I den aktuelle bog 'Velfærdsillusionen' viser han ved hjælp af tal, statistikker, undersøgelser og personlige historier et samfund, hvor bureaukratiet fastholder borgere som klienter, og politikerne ikke er interesserede i at finde ud af, hvad effekten af deres beslutninger er. Antallet af hjemløse og socialt udsatte er steget markant over en kort årrække, og borgere kan ikke være sikker på, at de bliver grebet af det samfund, som har et af verdens højeste skattetryk.

- Samfundet og velfærdsstaten drives som en virksomhed, hvor de tunge omkostninger og underskudsprojekter bliver skåret fra. Det fører til, at den sociale kontrakt er brudt, siger Nick Allentoft til Avisen.dk og fortsætter:

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

- Ingen af os kan se os fri fra at ramme en livskrise, og vi er alle sammen opdraget ind i en forestilling om velfærdssamfundet, hvor vi får den hjælp, vi har brug for. Rigtig mange mennesker oplever i de her år, at det ikke er tilfældet.

Bureaukratiet undergraver velfærden

Som eksempel på bureaukratiet nævner Nick Allentoft, at socialrådgivere bruger halvdelen eller mere af deres arbejdstid på dokumentationskrav, og at borgere bliver hevet ind til krydsforhør hos kommunen, hvis man mistænker en uoverensstemmelse mellem de ydelser, man får, og de krav, der er til at få de ydelser.

- Det er klart, at det trætter folk at blive holdt i et forløb i mange år og skulle vente på sin sagsbehandling, siger Nick Allentoft.

Han nævner også sundhedsområdet, hvor han i sin bog peger på, at hospitalerne konkurrerer mere om at opfylde dokumentationskrav end at levere den bedste behandling til patienterne. 

- Sundhedspersonale er underlagt krav om dokumentation på områder, hvor faglighed sættes helt ud af kraft. Eksempelvis skal patienter, der ikke har smerter, smertescreenes. Vi bliver alle tabere. Inklusiv den offentlige, fælles økonomi. Og det besynderlige er, at politikerne egentlig godt ved det, siger Nick Allentoft.

Vi har et fælles ansvar

Hvis det danske velfærdssamfund ikke skal ende i et egentligt konkurrencesamfund, hvor alle kun tænker på sig selv og ikke vil betale skat, har alle ifølge Nick Allentoft et ansvar for at vende den udvikling.

- Her har vi alle sammen et fælles ansvar. Dette er jo en snigende udvikling, som vi ikke har været bevidste nok om. Den offentlige sektor voksede i sin tid fra 70.000 ansatte til omkring en halv million på godt ti år. Det har ført nogle konsekvenser med sig, som man ikke har været opmærksom på at tale konstruktivt om at få løst, siger Nick Allentoft.

Derudover påpeger Nick Allentoft vigtigheden af, at debatten om værdiskabelse i vores samfund bliver vendt, så mennesker ikke kun har værdi, hvis de har et arbejde og betaler skat.

- Det er ikke sådan, vi ser på os selv eller andre, og det er ikke sådan, menneskerettighederne foreskriver. Her bliver vi nødt til at få en debat og en større bevidsthed om, at alle mennesker i vores samfund har værdi. Også dem på førtidspension, efterløn eller folkepension, siger Nick Allentoft.

Ifølge Nick Allentoft er det også vigtigt at se på proportionerne. Samfundet omfordeler omkring 500 milliarder kroner i sociale ydelser om året. Her er det kun 80 milliarder, der går til socialt udsatte. Resten bliver omfordelt til middelklassen, som er med til at sikre den økonomiske omfordeling og skabe større lighed.

Det omfatter altså også børnepenge, SU og folkepension, understreger Nick Allentoft.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.