Efter massivt pres kaster en læge fra Sygehus Sønderjylland Aabenraa nu håndklædet i ringen. Han lægger kitlen og siger sit job op.
Det sker efter massiv medieomtale af lægesjusk, der har ført til to dødsfald.
I dag kan JydskeVestkysten oplyse, at lægen efter et møde i går med sygehusledelsen forlader sit job.
Sagen rullede, da avisen bragte nyheden om, at lægen havde fået fire klager for at have handlet under faglig standard.
Lægens fire forskellige sager er fra 2006, 2007, 2008 og 2009, men blev først afgjort af Patientombuddet, tidligere kaldet Patientklagenævnet, i 2009 og 2011.
De to af sagerne drejer som om dårlig faglig standard i forbindelse med to dødsfald.
I første sag døde et foster, da lægen ikke opdagede, at moderen led af svangerskabsforgiftning. I den anden meget omtalte sag døde en kvinde efter en operation for tarmslyng.
Kilde: Jv.dk