Fremover får whistleblowere sværere ved at råbe højt om kritisable forhold i den offentlige administration.
Sådan lyder advarslen fra juraeksperter og repræsentanter for offentligt ansatte på baggrund af et forslag fra Justitsministeriet om ændringer i vejledningen til offentligt ansatte om deres ytringsfrihed, skriver Politiken fredag.
Ændringerne til den oprindelige vejledning, som er fra 2006, skal vejlede de ansatte, men ligner i realiteten mere en indskrænkning, lyder kritikken.
- Man bliver mere forvirret, end man bliver vejledt, og det er problematisk, siger Pernille Boye Koch, ekspert i forfatningsret, til Politiken.
Ifølge forslaget, som er sendt i høring, vil offentligt ansatte fortsat være berettiget til at ytre sig som whistleblowere og give ikkefortrolige oplysninger til offentligheden. Det nye er, at Justitsministeriet over halvanden side har indsat en række undtagelser fra offentlighedsloven, som ansatte opfordres til at overveje, inden de siger noget, skriver Politiken.
De nye formuleringer i vejledningen kan få uheldige følger, påpeger Oluf Jørgensen, der er ekspert i informations- og forvaltningsret.
- Det vil markant begrænse ansattes ret til at videregive oplysninger, når offentlighedslovens undtagelser bliver pejlemærker, siger han til Politiken.
Flere fagforeninger frygter, hvad den nye vejledning vil have af konsekvenser for de offentligt ansatte.
Rami Christian Sørensen, juridisk chef i Djøf, vurderer, at den nye vejledning gør det mere uklart for sosu’er, akademikere og pædagoger, om man har ret til at gå til pressen eller andre med oplysninger.
- Når man læser det her, er der nok ikke mange, der har lyst til at sige noget, fordi vejledningen opstiller en masse forbehold og begrænsninger. Det efterlader en usikkerhed. Man tænker, at det her er farligt, og jeg må hellere holde mund, siger han til Politiken.
Politiken