Marcel Hirscher rykker sig ikke fra World Cup-tronen.
Søndag sikrede den østrigske skiløber sig den samlede World Cup-titel for ottende sæson i træk, da han fik en tredjeplads i slalom.
I byen Kranjska Gora i Slovenien blev han overgået af schweizeren Ramon Zenhäusern og nordmanden Henrik Kristoffersen efter to gennemløb.
Men tredjepladsen var nok til at sikre den samlede World Cup-triumf. Han havde allerede sikret sig titlerne i slalom og storslalom.
Zenhäusern var 1,15 sekunder hurtigere end Kristoffersen, som ellers førte efter første gennemløb. Hirscher sluttede 1,17 sekunder efter vinderen.
I den samlede stilling er Alexis Pinturault fra Frankrig nummer to, mens Kristoffersen er på tredjepladsen.
/ritzau/AFP
/ritzau/AFP
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.