Baggrunden for undersøgelsen er, at landets vandværker oplever en stigende tendens til, at landmænd vil melde sig ud af det lokale vandværk for selv at bore efter vand, som skal bruges til mælkekøling, drikkevand til dyr eller andre erhvervsrettede aktiviteter. Danske Vandværker har beregnet, hvad det betyder for et vandværk med 100 forbrugere, hvis de fire største kunder forsvinder. Beregningen viser, at de resterende 96 forbrugere hver især kommer til at betale 2.158 kroner mere om året for deres drikkevand.

Ole Wiil, som er formand for Danske vandværker, siger:

"Vi ser, at flere og flere kommuner giver landmænd tilladelse til at lave egne boringer. Det er et skråplan og et fuldstændig uacceptabelt angreb på den decentrale vandforsyning. Jeg ved naturligvis godt, at mange landmænd har det hårdt økonomisk, men det er ikke i orden, at de sender regningen videre til deres naboer".

Han opfordrer kommunalpolitikerne til at holde fast i den praksis, der hidtil har været gældende i kommunerne og give afslag på ansøgningerne fra landmændene.

De store får allerede rabat

Hovedtanken bag den danske forsyningslov er, at så vidt muligt alle skal sikres godt drikkevand fra et alment vandværk. Og de almene vandforsyningsanlæg er enten ejet af kommunerne eller som andelsselskaber af den kreds af forbrugere, der er tilsluttet vandværket. Driften af vandværkerne skal hvile i sig selv.

"Vandværkerne har igennem årene investeret mange penge i ledningsnet ud til landejendommene, og det er en logisk konsekvens, at en forbruger ikke uden videre kan melde sig fra sit vandværk, hvis det væsentligt forringer vandværkets økonomi og skader de øvrige forbrugere. Vandværkerne er desuden forpligtede til at fordele udgifterne ud fra et rimelighedsprincip, og mange vandværker giver derfor allerede rabat til de store kunder, som også får refunderet deres del af afgiften til både ledningsført vand og grundvandsdelen", siger Ole Wiil.

Han mener, at vandværkerne har en god sag, for man har før forsøgt sig med lignende angreb på den decentrale vandforsyning, men en lang række afgørelser fra Natur- og Miljøklagenævnet viser, at myndighederne afslår, at landmænd, som allerede er tilsluttet et vandværk, kan melde sig ud af fællesskabet. Og derfor opfordrer Danske Vandværker også sine medlemmer til at klage til Natur- og Miljøankenævnet, når de får kendskab til sager af denne karakter.