Virksomhedernes døre er i stor stil lukket for mange af de unge, der er i gang med uddannelse på en af landets erhvervsskoler.
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at 13.200 elever ikke har en praktikplads ude i erhvervslivet.
Og det er ifølge Arbejdsbevægelsen Erhvervsråd fem procent flere end på samme tid sidste år, det er på niveau med junitallet, der er det højeste antal siden 2004.
- Så man kan ikke ud fra de her tal sige, at problemet er forsvundet. Tværtimod er det blevet værre siden årsskiftet. Men man kan sige, at det er formildende, at antallet af elever, der er i skolepraktik, er steget en smule, siger senioranalytiker Mie Dalskov Pihl.
Fordelingen af elever i henholdsvis skolepraktik og erhvervspraktik er i øjeblikket 60-40, viser tallene. Og ifølge tidligere beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd tager syv ud af ti virksomheder slet ikke lærlinge.
- Det er også de virksomheder, der inden for en kort årrække kommer til at mangle og efterspørge uddannet arbejdskraft. Men når det er sagt, skal man måske være lidt pragmatisk og spørge sig selv, om det her system er udtømt for muligheder. For selv når vi går tilbage til den buldrende højkonjunktur, så manglede der tusindvis af praktikpladser, siger Mie Dalskov Pihl.
Hun vurderer, at krisen kan have gjort virksomhederne endnu mere tilbageholdene ved at tage elever, så længe de kæmper med at få økonomien til at hænge sammen.
- Det at binde sig i fire år, hvis man ikke ved, om man har ordrer i bogen den næste måned, kan godt være svært. Men selv om, man beder virksomhederne om at tage et større ansvar, er man nok også nødt til at se på, om systemet svarer til verden af i dag, hvor virksomhederne er mere specialiserede, siger Mie Dahlskov.
De 13.200 elever uden en praktikplads i erhvervslivet dækker over 5.400 elever, som heller ikke er i skolepraktik.
Men der er tale om et stort mørketal, som ikke viser, om grunden er, fordi de har afvist skolepraktik eller fordi den ikke findes på deres erhvervsskole.
- I bedste fald bliver de 5.400 forsinkede, og i værste fald får de aldrig en uddannelse. Men det er desværre ikke sådan, at vi ikke kan følge eleverne og se, om hvor de er henne. Det er ikke sådan, at vi skal se, om de er på kontanthjælp, men vil gerne se, om de er på en anden uddannelse, siger Mie Dalskov Pihl.
Newspaq