Under en uge efter den ødelæggende storm, er Danmark igen målet for en ordentlig omgang blæsevejr.
Allerede lørdag aften kommer der riv og rusk flere steder, mens der natten mellem lørdag og søndag meldes om vind med stormstyrke samt stærk storm rundt omkring.
Det er igen vestkysten, der bliver hårdest ramt af det blæsende uvejr. De områder, der kan forvente særligt stormende vejer er: Nordvestsjælland, Frederikssund, Thy og Mors, Vestjylland, Jammerbugt, Holbæk, Helsingør, Halsnæs, Gribskov, Esbjerg, Fanø, Varde, Tønder, Frederikshavn og Hjørring
Men varslet gælder stort set hele landet blandt andet: Fyn, Østjylland, Sydvestsjælland, Lejre, Roskilde, Billund, Midtjylland, Himmerland, Storaalborg, Læsø, Lolland, Ringsted, Fredensborg, Hillerød, Egedal, Vejen, Haderslev, Sønderborg, Aabenraa og Brønderslev. Her skal man også forvente vindstød af stormstyrke.
Stormen forventes først at lægge sig søndag aften omkring klokken 18.00.
DMI melder desuden også om risiko for forhøjet vandstand flere steder dog først i begyndelsen af næste uge.